Sciencetalenter nyheder Sciencetalenter nyheder

23 unikke 3.g-talenter, der er deltagere på ScienceTalent Forsker-forløbet, har udsigt til en anderledes og udfordrende efterårsferie.

Talenterne  har netop afsluttet camp 2 i Sorø. Her er de blevet præsenteret for de forskningsprojekter som de i uge 42 skal forske med på.

Forskningsprojekterne er fra DTU-kemiteknik, DTU kemi, DTU Mekanik, Niels Bohr Instituttet på KU, KU Kemi, KU Biologi, SDU Fysik og AU Kemi, og emnerne spænder vidt fra bl.a. havhvepse (gobler) til gastrofysik og Mars-forskning.

Talenterne skal via forløbet på endnu et universitetsophold i sommeren 2016. Men inden da skal de deltage på en række forberedende camps i Sorø. 

Se billede af de unge talenter her.

FAKTA om ScienceTalent Forsker:

ScienceTalenter samarbejde med de største danske universiteter om et koncept som hedder ScienceTalent Forsker. Forløbet skal give de helt unikke talenter inden for naturvidenskab mulighed for at blive udfordret på højeste plan i tæt samarbejde med forskere på de danske universiteter. Projektets mål er bl.a. at understøtte brobygning for universiteterne og de gymnasietalenter som viser et klart forsker-potentiale. 

Forløbets hovedbestanddele er to ophold på universitetet suppleret med seks camps og en konferencedag i Sorø. Forløbet starter ved opstart i 3.g og strækker sig frem til studiestart på universitetet. Fagområderne er kemi, fysik og bioteknologi. 

Forløbet er støttet af Lundbeck Fonden. 

Læs mere om ScienceTalent Forsker