Beskæftigelsesministeriets RSS feed Beskæftigelsesministeriets RSS feed

Hvilke rettigheder har man, hvis man som gravid bliver afskediget fra sin arbejdsplads? Det kan man blandt andet få svar på i Beskæftigelsesministeriets vejledning om rettigheder og beskyttelse ved graviditet og barsel.

Målet med vejledningen er at forbedre informationen om, hvordan man som lønmodtager er stillet i relation til graviditet og barsel. Vejledningen er desuden en konkret opfølgning på en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om oplevet diskrimination af forældre i forbindelse med graviditet og barselsorlov.

Samtidig har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en rapport, der indeholder en gennemgang af omfanget af afskedigelser i Danmark på grund af graviditet og barsel for perioden 2012-2014.

Vejledningen og rapporten kan findes på ministeriets hjemmeside.

Læs vejledningen om rettigheder ved graviditet og barsel

Læs rapporten om omfanget af afskedigelser ved graviditet og barsel 2012-2014